 |
Godhavnsdrengene Foreningen for børnehjemsbørn
|
Barndommens Dal :: Interview Grethe Sørensen
| Barndommens Dal |

|
Interview med Grethe Sørensen
Sendt 12. december 2006 på DR Radio Midt & Vest
Grethe Sørensen har netop udgivet sin livshistorie "Barndommens Dal".
Som 8-årig blev hun tvangsfjernet fra sin mor og far, sammen med tre søskende. Den mindste lillesøster var bare 1 år. De fire børn blev senere anbragt på børnehjemmet Solgården i Tarm.
Det er herfra at Grethe Sørensen har minder, der har givet hende de største kvaler resten af livet. Stedets forstanden, som børnene kaldte plejefar, kunne ikke lade børnene være.
De grimme sår vi fik af hans bevidste befamlen af os, hans overgreb på os har siddet der hele livet og skadet os meget, siger Grethe Sørensen.
Det har betydet at jeg har en angst for mænd, jeg har aldrig talt så godt med mænd. Jeg har angst for berørelse. Og det har betydet meget i mit liv, siger hun. Gennem årene har hun haft kontakt med andre, som ikke har kunnet klare at være gift. Selv har hun -som hun siger -haft en meget tålmodig mand.
Børnehjemmet Solgården i Tarm blev grundlagt i 1949 af Luthersk Mission, som drev det frem til 1976, hvor det blev lukket. Samme år som forstanderen døde.
Grethe Sørensen skriver først historien nu, så mange år efter fordi: -Min mor og min plejefar skulle ikke være i live, når jeg skrev den. Det er ikke af hævn, jeg fortæller min historie. Men skulle jeg skrive mit livs historie, så skulle hele sandheden også med, siger hun.
Bogen Barndommens Dal kan købes direkte hos Grethe Sørensen tlf. 75 28 22 82
Varighed: 10 Minutter |
|
|
|
| «
Forrige - Næste
» |
Powered by Music Online 2.0.6 beta © 2003-2004 Cf Manager
|