Godhavnsdrengene

[Poul-Erik (tændstikken)]

Udredning af Børneloven, lavet af, Maria Rytter til TV2News.
___________________________________________________

Ifølge ”Børneloven” i 1905 hørte børneforsorgen under justitsministeriet og overtilsynet med hjemmene hørte under dette ministerium.
Hertil ansatte ministeriet en overinspektør,som skulle føre tilsyn med opdragelsesanstalterne (for unge over 12 år) mindst 1 gang årligt og mindst hvert 3 år for børnehjemmene.
Der blev oprettet værgeråd i kommunerne, som dels havde beføjelser til at fjerne børn fra deres hjem og til at føre tilsyn med børnehjemmene i lokalområdet.
Der blev indført tilskud til driften – med dette tilskud fulgte, at anstalterne og hjemmene skulle anerkendes (de skulle opfylde nogle krav til bygninger osv)
Kirke- og undervisningsministeriet/væsenet var også tilknyttet med forskellige funktioner omkring godkendelse, betaling og skoleundervisning.
Hertil kom også Værgeråd og Overværgeråd som både var aktive ved fjernelse af børn fra hjemmet og førte tilsyn med børnehjemene i lokalområderne.

Efter Socialreformen i 1933 blev forsorg for børn og unge lagt ind under Socialministeriet i det 3. kontor (særforsorg og børneforsorg). Værgeråd forsvandt og Børneværn kom i stedet.
I 1935 oprettedes en stilling som direktør for den sociale særforsorg, der skulle føre tilsyn med særforsorgens (åndssvage og sinker) og børneforsorgens institutioner.

I 1958 kom forsorgsloven hvor statens hidtidige overtilsyn med børneforsorgen fik flere selvstændige beføjelser og ændrede navn til Direktoratet for Børne- og Ungdomsforsorgen.

Lov om Børne- og Ungdomsforsorg i 1965
Formålet med at anbringe børn udenfor hjemmet var ”at sikre at børn og unge voksede op under forhold, der fremmer sund, sjælelig og legemlig udvikling”.
Det påhvilede kommunerne at sikre at der var det fornødne antal institutioner, men det var socialministeriet der var øverste administrative myndighed. Direktoratet for B- og Uforsorg ydede støtte og vejledning til børneværnes virksomhed og sørgede forat der var det nødvendige antal institutioner for børn og unge. I pgr. 5 stod at det var direktoratets opgave at tilse børne- og ungdomshjem mindst 2 gange årligt.
Landsnævnet for Børne og Ungdomsforsorg var klageinstans (pgr.6) – Kommuner udnefor Kbh. skulle oprette børne- og ungdomsværn på 5-7 medlemmer. Det sociale udvalgs formand skulle være medlem. De øvrige skulle af kommunalbestyrelsen udvælges efter at have indsigt i børne- og ungdomsforsorgen.

1900-1930erne Første tredjedel af det tyvende århundrede:
Børn og unge skulle anbringes så langt væk fra dne biologiske familie som muligt. Opdragelseshjemmene skulle ligge isoleret i lokalområderne og børene skulle opdrages til arbejdsdisciplin og lydighed.

1940-1960erne Anden tredjedel af det tyvende århundrede
Stigende statslig regulering af forholdene på institutionerne, som fortsat overvejende var privatejede. Hertil kom mere statislig kontrol af forholdene i familierne. Synet på børnene skiftede fra focus på sædelighed og kriminalitet til begyndende anvendelse af psykologiske og psykiatriske begreber og diagnoser. Formålet gik fra straf og beskyttelse af samfundet over til oplæring og disciplin.
I 1960erne påbegyndtes en specialisering af institutionerne.
Tilsyn med institutionerne blev stadig ført fra direktoratet – men der var i slutningen af 1960erne kun 4 pædagogiske inspektører til at føre tilsyn med 300 institutioner.

1970erne til 2005 sidste tredjedel af det tyvende århundrede
Bistandsloven(1976) og Serviceloven (1998) præger denne periode
Børne- og ungdomsværnene blev nedlagt i 1976 og deres beføjelser blev overgivet til de kommunale socialudvalg.
Amtsrådet skal sørge for at der er det fornødne antal institutioner i amterne samt sørge for det fornødne antal pladser for ambulant behandling på institutioner af børn og unge med sociale adfærdsproblemer. Institutioner kunne oprettes og drives af en eller flere amtskommuner, kommuner eller som selvejende institutioner.
Den kommune der anbragte et barn på institution havde pligt til at føre tilsyn med barnet.
Det var derfor det sociale udvalg nedsat af kommunalbestyrelsen der var ansvarlige for det generelle tilsyn med alle børn i kommunen. Det var amtskommunerne der skulle sørge for at der var tilstrækkeligt med pladser på institutionerne til at dække behovet og også deres pligt at føre tilsyn med institutionerne, her under at godkende dem,

Anbragte børn og unge
1953 var der 350 hjem med plads til 9.949 børn og unge
1961 var der 335 8.848
1966 309 8.267
1976 262 6.356
1986 8.354
1996 5.991
2003 6.905

Jeg har de nyeste tal derhjemme, men dem kan I sagtens selv finde. Man tæller ikke bygninger op
mere, det skal gøres manuelt, og er aldrig gjort mig bekendt.

I 1927 var de største børnehjem
Kong Frederik den 7 Stiftelse eller Jægerspris Børnehjem oprettet i 1873 af grevinde Danner. Her boede 180 piger mellem 2 og 15 år
Himmelbjerggården oprettet af Ludvig Budde opr. 1897 ved Ry, med 120 drenge mellem 7 og 16 år
(findes endnu)
Flakkebjerg Ungdomshjem oprettet i 1836 med 100 drenge mellem 14-19 år.
(efterskole i dag)
Holsteinsminde v. Fuglebjerg oprettet i 1833 med 100 drenge mellem 7-16 år.
(Findes endnu som døgninstitution under (det misvisende) navn Hjortholm Kostskole)
Drengehjemmet Godhavn oprettet 1893 af Axel Frydensberg. 80 drenge mellem 12-18 år.
(findes endnu)
Skolehjemmet Landerupgaard v. Taulov. Oprettet i 1867 som jysk filial til Landerupgård. 80 drenge mellem 7- 16 år.
(findes endnu)
Statsungdomshjemmet Braaskovgaard oprettet 1908 som statsopdragelsesanstalt. 76 drenge mellem 16-21 år
(er efterskole i dag)
’Statsungdomshjemmet Bøgildgaard v. Kjellerup. Oprettet i 1830. 50 drenge mellem 14-18 år.
Danmarks ældste børnehjem, og så virker det endnu under navnet Oustruplund!
Chr. IX Børnehjem i Århus oprettet i 1909 med plads til 66 børn mellem 2-15 år.
(nedlagt)
Statsungdomshjemmet Prøven i Rødovre. Oprettet i 1908 af foreningen Fængselhjælpen. 60 drenge fra 16-21 år. (nedlagt??)
Gunslev Pigehjem på Falster. Oprettet i 1894. 50 piger mellem 14-19 år. Kender ikke dets brug i dag.
Kathrinebjerg Ungdomshjem I Århus. Oprettet 1914. Med 45 piger mellem 16-21
(nedlagt)
Statsungdomshjemmet Vejstrup på Fyn. Oprettet 1908 for 25 særligt vanskelige piger.
(Del af Oure Gymnastikhøjskole, gymnasiedelen holder vist til i bygningerne)


I 1952 kom en vejledning hvor det blev slået fast at "alle børn, uanset hvor vanskelige og besværlige de end syntes at være, må mødes med tillid og venlighed. Et stækt og personligt kontakt- og tillidsforhold mellem barn og voksen er en betingelse for at kunne hjælpebarnet."

I 1953 udsendte socialministeriet et cirkulære som forbød brug af spanskrør på børne- og ungdomshjem. Slag med flad hånd på kind blev frarådet.

I 1967 blev det forbudt at bruge korporlig afstraffelse såvel i døgninstitutioner som i folkeskolen. Dvs. nu blev lussinger også afskaffet. Og der blev advaret mod brug af alle former for straf, også ikke-fysiske.

Fra 1964 blev der oprettet behandlingshjem for børn og unge hvis"adfærdsvanskeligheder kræver en særlig psykologisk-pædagogisk behandling".

Fra 1961 blev børneforsorgen udskilt fra Socialforsorgen, socialminister Julius Bomholt ville se børneforsorgen som et familiepolitisk felt og ikke "et anneks til socialkontorernes arbejde".